Brandstrategi
Branding er et modeord, der efterhånden har mistet sin udtrykskraft og derfor “burde hives ud af sproget og sendes til rensning inden det igen sendes i cirkulation” (Wittgenstein). Men elefanten har ikke andre ord til at betegne den strategiske tilgang, der over tid skaber profitable værdipositioner for virksomheder, deres produkter og services ved at forfølge en bæredygtig ide baseret på en særlig kontrakt med brugerne. En kontrakt der minimerer risici, skaber goodwill og genererer værdi for begge parter: Økonomisk værdi for virksomheden og praktisk og symbolsk værdi for brugerne.
Elefantens arbejde med strategisk brand management baserer sig især på en tilpasset udgave af Jean Noël Kapferers teorier i kombination med Douglas Holts perspektivrige analyser af ikoniske brands. Selvom elefanten er velbevandret i nyere og mere dynamiske brandingteorier, der giver al magt til brugerne, og anser dem som stærkere akademiske
fortolkningsredskaber, er den ikke stødt på teorier, der fungerer bedre i praksis end Kapferer og Holt. Holt, fordi han undgår at falde i mindshare marketingfælden “in order to simplify the world, they purposely ignore cultural context and historical change” og præsenterer et stærkt alternativ: Cultural branding.
De fleste af elefantens ydelser er i sidste instans relateret til branding. Også de taktiske. Særlige ydelser er:
- Brand Strategi: Identitet, mission, vision, værdiposition
- Brandaktivering og kommunikationsstrategi
- Workshop